Faste eller flydende partikler i luften, der er fint kornet i luften og mindre end 100 millimicron kaldes støv. Støv kan forårsage åndedræts- og andre sundhedsproblemer hos mennesker og kan endda skade personens lungevæv ved indånding. Det kan forstyrre medarbejdernes synspunkter i arbejdsmiljøer og forårsage meget farlige situationer.

Effektive foranstaltninger skal derfor træffes for at begrænse risikoen for støv, især i industrielle omgivelser. For at gøre dette er det nødvendigt at kende størrelsen og mængden af ​​partikler i luften. Forskellige instrumenter anvendes i avancerede laboratorier til støvmålinger. Disse anordninger måler respirabelt krystallinsk silica-støv og sodpartikler udledes fra for eksempel udstødning, landbrugsaktiviteter, træ, metal, kemikalier, plast og lignende kilder.

Den såkaldte partikeltæller bruges ofte til at overvåge luftkvaliteten i rene lokaler eller arbejdsmiljøer i industrielle eller kontormiljøer. Disse enheder måler generelt 0.3, 0.5, 1.0, 2.5, 5.0 og 10 i millimeter.

Luftkvaliteten bestemmes generelt ved at evaluere flere indikatorer sammen. Den første er støv med partikler af forskellig størrelse. Sidstnævnte er flygtige organiske forbindelser (VOC), såsom formaldehyd, benzen og acetone. Den tredje er kuldioxid.

Ifølge værdierne fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) udgør 10 millimicron støvkoncentrationer pr. Kubikmeter en risiko for dødsfald. Støvpartikler af disse størrelser er generelt ikke synlige i luften. Når det indåndes, kan det let passere gennem næse og hals og slå sig ned i bronkierne og lungerne og forårsage forskellige helbredsproblemer.

Detektion, evaluering og kontrol af partikler eller støv er derfor et alvorligt problem for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. Pulverets størrelse er en vigtig indikator for, hvor det vil akkumulere i kroppen og hvordan det virker.

Støvmålinger foretaget af de kompetente myndigheder overholder de metoder og standarder, der udgives af indenlandske og udenlandske organisationer.