Luftstrømningstest er test til måling af luftens bevægelse, der passerer gennem en komponent eller et produkt eller til måling af ydeevneegenskaberne ved en luftbevægende enhed, såsom en ventilator.

Luftføringen gennem et komplekst elektronisk produkt eller gennem en simpel kanal er mere begrænset i forhold til luftstrømmen i det frie rum. Modstanden, som luftstrømmen møder på denne måde kaldes luftstrømimpedans.

I laboratoriet bestemmes denne impedansværdi ved anvendelse af et kalibreret luftstrømstestkammer og ved måling af trykforskellen mellem indløb og udløb af produktet. Impedansen stiger, da mængden af ​​luft stiger. Luftmængden ydes også i laboratoriemiljøet.

For eksempel, når en blæser drives i et frit rum, er luftstrømmen høj. Jo højere luftstrømimpedansen er, desto lavere er luftstrømmen. Generelt er det punkt, hvor produktimpedanskurven skærer ventilatorens ydelseskurve, det ideelle luftstrømningsoperationspunkt.

Luftflow testresultater guider producenter for at minimere produktstørrelse og støj og optimere produktkøling.

På den anden side er bestemmelsen af ​​luftstrømningshastighed, luftstrømningshastighed og antal ændringer et vigtigt problem for rene rum. TS EN ISO 14644-3 Rene rum og tilhørende miljøer - Del 3: Standardmetoden for testmetoder regulerer disse testkriterier. Målinger og beregninger udføres med specielle anordninger til at kontrollere kvaliteten og mængden af ​​luft, der leveres til renrumsklassen.

De metoder og standarder, der offentliggøres af de indenlandske og udenlandske organisationer, overholdes i de luftstrømstest, der udføres af de autoriserede institutioner. For eksempel er EN 13779-standarden en af ​​dem (Ventilation - Standardudstyrstandard for ventilation og rumluftkonditioneringssystemer.)