Mennesker, dyr og aktiver er beskadiget af lynnedslag. Lynnedslag og spændingsudsving udgør altid en risiko for livs- og ejendomssikkerhed. Lyn finder ikke kun sted i landdistrikterne men også i tætbefolkede områder og truer mennesker, bygninger og teknisk udstyr.

Især er de økonomiske virkninger af skaden, der skyldes elektriske udsving, flere hundrede millioner euro. Bygninger og udstyr er ikke kun i fare for lynnedslag, men er også i fare ved elektriske bølger, der spænder op til to kilometer fra hvor lynet opstår. Spænding over modstanden i et elektrisk system forårsager funktionsfejl og permanent skade.

På området for lynbeskyttelse er DIN 1055-4 og DIN 4131 standarder blevet brugt til dato. I 2012 er disse standarder blevet internationaliseret af International Organization for Standardization (ISO) (EN 1991 og EN 1993). Disse to standarder udgør grundlaget for lynbeskyttelsessystemer.

En lynstang eller lynleder er en metalstang, der beskytter konstruktionen mod lyn ved at montere den på bygninger. Denne stang er forbundet med en ledning til en leder, der er begravet i jorden. Lynstangen blev først opdaget af Benjamin Franklin. Lynstænger giver en lav modstandsvej til jorden, der bruges til at overføre meget store elektriske strømme, når lynnedslag forekommer.

Dette system fjerner den skadelige elektriske strøm fra strukturen og transporterer den sikkert til jorden. Lynstangsystemet er en glimrende leder og leder strømmen til jorden uden at forårsage nogen varmeskader.

Nedenstående er nogle få standarder baseret på lynstangstest udført af kompetente myndigheder:

• TS 13709 Lynbeskyttelse - Aktive lynstænger

• TS EN 62305 Lynbeskyttelse

• TS EN 62561 Lynbeskyttelsessystemkomponenter (LPSC)

• TS EN 1991 Virkninger på strukturer

• TS EN 1993 Design af stålkonstruktioner