Anvendelsen af G-mærket er en obligatorisk praksis ved indførelsen af byggematerialer, der ikke er omfattet af CE-mærket i vores land. G-mærket er generelt fastgjort til materialer, etiketter knyttet til materialet, emballering af materialet eller kommerciel dokumentation af materialet.
Anvendelsen af G-mærket er baseret på to lovbestemmelser. Den første er forordningen om kriterierne for byggematerialer udstedt af ministeriet for miljø og urbanisering i 2009, som regulerer de G-relaterede principper. Denne forordning er kort refereret til som G-Mark Regulation.
Den anden lovbestemmelse er meddelelsen om gennemførelse af overensstemmelsesbekræftelsessystemerne i overensstemmelse med forordningen om kriterier for byggematerialer offentliggjort i 2010, som forklarer principperne for gennemførelse af nævnte forordning. Denne meddelelse kaldes også G Application Communiqué.
De byggematerialer, der er omfattet af G-mark ansøgning, er beskrevet i disse forskrifter som følger:
Faste materialer til bygge- og anlægsarbejder, og
Materialer, der ikke er omfattet af CE-mærkning
Blandt de mange byggematerialer, der er indeholdt i disse definitioner, er de mest fremtrædende færdigblandede beton og rebar (side, betonstålstænger).
Når G-mærket placeres på sådanne byggematerialer, bestemmes produkternes ydeevner ved overensstemmelsesvurdering til de nationale standarder, som de er underlagt, eller til en national teknisk godkendelse, hvis der ikke er nogen standard.
Evalueringsundersøgelser, der skal udføres i overensstemmelse med nationalstandarden, udføres af de overensstemmelsesvurderingsorganer, der er udpeget af ministeriet på grundlag af det relevante produkt, og G-overensstemmelsescertifikatet udstedes. Den færdigblandede beton, der anvendes i byggebranchen i dag, kan ikke markedsføres uden G-mærket. Det eneste obligatoriske certifikat for færdigblandede betonvirksomheder er G-certifikat.
89 / 106 / EEC-byggematerialedirektivet i EU-lande blev offentliggjort i 1988. I 1993, direktivet 93 / 68 / EEC og 2003 1882 / 2003 / EC, blev direktivet opdateret. Dette direktiv er beregnet til harmonisering af ethvert byggemateriale, der er omfattet af lovpligtig kontrol med henblik på CE-mærkning. Med dette direktiv er forskellige nationale bestemmelser, der forhindrer bevægelse af byggematerialer i EU-landene, afskaffet. Faktorer som bygningssikkerhed og holdbarhed, energibesparelse, sundhed og miljøbeskyttelse blev også dækket. Dette direktiv er blevet taget udgangspunkt i udarbejdelsen af forordningen om byggematerialer i vores land.
G mærkning på byggematerialer, der ikke er omfattet af CE og opnåelse af et G-certifikat, har mange fordele for virksomhederne. Først og fremmest kan produkter tilbydes forbrugerne uden juridiske hindringer og sanktioner. G-mærket på produkterne indikerer, at disse produkter opfylder de grundlæggende krav til sikkerhed og sundhed.
På denne måde betragtes produkter, der bærer G-mærket, mere sikkert for forbrugerne, og der er et fald i krav og erstatningsansvar. På den anden side reduceres produktionsomkostningerne for virksomhederne. Dette øger naturligvis virksomhedernes effektivitet, øger deres markedsandel og får dem til at opnå konkurrencedygtig kraft. Samtidig gør G-markerede produkter det lettere for virksomhederne at få de nødvendige officielle godkendelses- og autorisationscertifikater.
G-mærkningsprogrammet anvendes primært til byggematerialer, der ikke har harmoniserede tekniske specifikationer. På denne måde accepteres G-markerede byggematerialer som sikre produkter til forbrugerne. Som med CE-mærkningssystemet kan G-mærket også placeres direkte på byggematerialet. Eller en etiket G, der er fastgjort til byggematerialet, kan også anbringes. På den anden side kan G-mærket anbringes på emballagen af byggematerialer eller på de relevante handelsdokumenter.
Ved markering G på byggematerialer skal også præstationsværdier, som beskriver materialets egenskaber, tilføjes.
Der bør ikke være et G-mærke eller CE-mærke på et byggemateriale på samme tid. Hvis der efterfølgende offentliggøres en harmoniseret standard på et byggemateriale med et G-mærke på det, vil materialet blive underlagt CE-mærkning.
Teknisk godkendelse kræves for byggematerialer, der ikke har en harmoniseret eller national standard og ikke opfylder en af de offentliggjorte standarder. Efter denne godkendelse kan G-mærket dog placeres på byggematerialet. Denne godkendelse indikerer, at materialet opfylder de grundlæggende krav afhængigt af den tilsigtede anvendelse.
I dag betragtes i vores land følgende standarder udstedt af det tyrkiske institut for standarder (TSE) for placering af G-mærket på byggematerialer:
TS EN 206: 2013 Beton - Specifikation, ydeevne, fremstilling og overensstemmelse
TS 13515 Supplerende standard til implementering af TS EN 206
Disse standarder skal anvendes i regioner med forskellige klimatiske og geografiske forhold og på forskellige niveauer af beskyttelse.
For at kunne tilbyde disse produkter på markedet og for at undgå eventuelle problemer skal de virksomheder, der producerer byggematerialer, levere følgende dokumenter: G Certifikat, G Conformity Certificate og G Overensstemmelseserklæring.
Byggematerialer med G-mærke på dem fremstilles i henhold til nationale og internationale standarder og kan tilbydes til markedet betyder kvalitet. Fabrikanterne erklærer, at de har opfyldt alle de nødvendige krav, hvis de har anbragt G-mærket på deres produkter. På denne måde garanteres salget af disse byggematerialer uden hindringer i vores land.
Anvendelsen af G-mærket er en national praksis, og G-mærket skal også placeres på byggematerialer bragt udefra. G-mærket giver ikke en forklaring på, hvor byggematerialer er produceret, men giver sikkerhed for, at de er underkastet en evaluering, før de forelægges for forbrugerne, fremstillet i overensstemmelse med lovkrav og opfylder nationale og internationale kriterier.
Ved anvendelse af G-mærket udføres en overensstemmelsesvurderingsproces af fabrikanten, inden byggematerialerne markedsføres, og verifikationen udføres af en uafhængig og upartisk certificerings- eller revisionsinstitution godkendt af ministeriet for miljø og urbanisering. Af denne grund er det obligatorisk for producenterne at være opmærksomme på overensstemmelse med byggematerialer, som de planlægger at tilbyde til markedet med lovbestemmelser og tilhørende standarder. På dette stadium gennemgår produkterne en række tests og inspektioner, inspektioner udføres og en teknisk fil udarbejdes. Når alle disse værker er gennemført, kan fabrikanten sætte G-mærket på produkterne.
Producentvirksomheder skal opbevare deres tekniske filer og test- og inspektionsrapporter for officielle inspektioner. Dette er de første dokumenter, der skal ses på, når der opstår et problem.
Det vigtige punkt her er, at ikke alle byggematerialer er underlagt G-mærkning. Denne ansøgning gælder kun for byggematerialer, der ikke er omfattet af CE-mærkningsprogrammet. Både sanitetsarmaturer, trædøre og lignende produkter, der anvendes direkte af forbrugerne og PVC-rørene, konstruktionsstål og lignende produkter, der anvendes af entreprenørerne, anvendes G-mærkning.
For det første er det afgørende, om organisationen opfylder de obligatoriske krav i standarden og om, hvorvidt man skal fortsætte til næste trin.
Det kontrolleres, om nødvendige procedurer og revisioner er blevet udviklet, og din institutions beredskab til evaluering er gennemgået.
Resultaterne, som opstår i de første to faser, evalueres og korrigerende handlinger gennemgås efterhånden, dokument forberedelse påbegyndes.
Du kan bede os om at udfylde vores formular for at få en aftale, for at få mere detaljerede oplysninger eller for at anmode om en evaluering.
